Velkommen til sæsonen 2020/21 i Midtfyns Volleyballklub – det bliver én af de helt store!

Velkommen til sæsonen 2020/21 i Midtfyns Volleyballklub – det bliver én af de helt store!

Efter en lang beachvolleysæson, som, grundet Covid-19 startede midt April og rakte sig til sommerferien, startede vi endelig d. 11. august igen inde på trægulvet med masser af afstand og sprit til hænderne.

Det har været en fantastisk start på sæsonen, hvor vi virkelig har kunnet mærke, at længslen efter ”rigtig” volley har været enorm blandt alle vores medlemmer. 

Vi havde i sidste sæson stor fremgang i antallet af nye spillere på alle vores hold, og det er så dejligt at se tendensen fortsætter ufortrødent ind i denne sæson. En masse nye ansigter og volleysko har heldigvis har kigget forbi gymnasiehallen, hvilket har resulteret i en raketstart på vores 2 nye hold: HU15/17 og Ungmix. 

De resultatmæssige ambitioner er store for både vores ungdom og seniorer; kvalifikation til diverse Ungdoms DM, oprykning til 2. Division for både vores dame- og herre Danmarksseriehold er nogle af de store mål, men vigtigst af alt er, at vi fortsat former og dyrker vores fantastiske klubkultur, hvor alle kan mærke, at man er en del af noget større.

Kom i hallen, støt op, mærk stemningen d. 7 og 14 Nov. kl. 13, hvor vores damer tager i mod henholdsvis VTO og AAIG i jagten på 2. division.

Vi ses i hallen – Henrik Jørgensen.

Skriv et svar