Det er med stor stolthed, at vi kan fortælle, at Midtfyns Volleyballklub er blevet nomineret til Den Fynske Idrætsforeningspris 😱🔥😎
Spændingen udløses d. 20. januar – og vi krydser alt vi har for, at det er os, der tager guldet hjem (det synes vi faktisk, vi har fortjent 😉)
Læs artiklen fra UgeAvisen her
Hvad er Den Fynske Idrætsforeningspris?
Den Fynske Idrætsforeningspris er en pris, som Fynske Idrætsforbund har indstiftet. Den overrækkes hvert år i januar til en forening, der uge efter uge tilbyder sine medlemmer gode aktiviteter, er et samlingspunkt i nærområdet, er iderig og simpelthen bare gør det, idrætsforeninger kan – leverer et fællesskab.
Hvad skriver de om MVK?
”MVK har i mange år arbejdet for bredden og ydet en stor indsats for børn og unge i lokalområdet.I 2020 har de startet Ramasjang Familievolley op, der er for en helt ny målgruppe i klubben, nemlig de små fra tre-seks år og deres forældre. Dette viser, at klubben hele tiden er i udvikling. (…) Arbejdet med synlighed ses i MVK’s nye hjemmeside, som virkelig henvender sig varmt og imødekommende til nye medlemmer, hvor de signalerer, at det er en klub for alle.
Og det kan vi da kun give dem ret i 😉