Dette seje hold er en sammensætning af erfarende og nyere spillere, med masser af gejst, som giver en god dynamik på holdet. De træner to gange om ugen og spiller i Danmarksserien.
Både det gode fællesskab og udviklingen er vigtigt for damerne, derfor er der både plads til hyggearrangementer og fester, men også god træning og kamp. Selvom damerne er en ret tæt gruppe, er der altid plads til flere i MVK-familien!
Træneren siger således om holdet:
“Det er kæmpe fornøjelse at træne disse piger! De har et godt fællesskab både på og uden for banen, vi har det sjovt sammen, samtidigt med at vi kan arbejde hårdt for at fortsætte den gode udvikling, som vi oplever.”
Spillerne siger selv dette om holdet:
“Dameholdet i MVK består af nogle seje og hårdtslående damer, som både er godt sammenspillende på banen og uden for banen. Vi giver den gas, uanset hvor du fanger os!”
Mandag: 19:00-21.15
Torsdag: 19.15-21.15
MVK er en volleyballklub med prioriteterne i orden. Her er plads til alle (virkelig!), og selvom vi har høje ambitioner, er det allervigtigste for os, at vi har det fedt med at være sammen – både på banen og udenfor.
CVR nr.: 30751353