Ramasjang familievolley

For alle krudtugler mellem 3 og 6 år – og deres forældre

Midtfyns Volleyklub inviterer til Ramasjang Familievolley

Ramasjang Familievolley er et nyt tilbud for børn og forældre, som har lyst til at bevæge sig sammen. Ramasjang Familievolley er med til at skabe nogle sjove oplevelser og øjeblikke i familien, samtidig med at man får sved på panden.

Efter lange dage på job, i børnehave og skole er det rart endelig at kunne lave noget sammen – hele familien. Derfor er Ramasjang Familievolley et populært tilbud i flere af landets volleyballklubber, og nu sætter MVK også aktiviteten på programmet.

Motion og samvær
Ramasjang Familievolley får både børn og forældre til at bevæge sig. “Træningerne” indeholder lege og øvelser, som har en direkte eller indirekte forbindelse til volleyball. Det vigtige ved Ramasjang Familievolley er, at både forældre og børn er aktive sammen og får nogle sjove oplevelser sammen.

Midtfyns Volleyklub er med til at starte Ramasjang Familievolley op, hvor målgruppen er børn i alderen 3-6 år samt deres forældre. Kom forbi d. 31. oktober i Midtfyns Gymnasiums hal, Holmehøjvej 4 fra kl. 9.30-10.15, hvor der er garanti for store smil, fed stemning og sved på panden. Første træning er gratis, så man skal bare møde op og være klar til en sjov træningstime.

Ramasjang Familievolley er for alle
Ramasjang Familievolley er for alle familier med børn i alderen 3-6 år”, fortæller MVKs formand Camilla Harebæk. Hun tilføjer endvidere: ”Vores dygtige trænere står klar med åbne arme, og træningen er selvfølgelig indrettet, så også de yngste får en god oplevelse med hjem”.

Vi spritter og holder afstand
Vi overholder naturligvis alle regeringens restriktioner ifb. coronapandemien. Vi har litervis af håndsprit, vi holder god afstand og vi er max 50 personer samlet.

Volleyball Danmark og Nordea-fonden står bag 
Bag Ramasjang Familievolley står MVK i tæt samarbejde med Volleyball Danmark, der har fået støtte fra Nordea-fonden. Projektleder for ’Ramasjang Familievolley’, Sebastian Mikelsons, siger: ”Med Ramasjang Familievolley har vi en aktivitet, hvor vi gennem volleyball-lege og spil, der er tilpasset den enkeltes niveau øver balance, rytme og bevægelse – og vi bruger langsommere bolde og mindre baner for at sikre, at alle kan være med.

For yderligere information
Kontakt venligst Henrik Jørgensen på telefon 40983512 eller på mail henrik_obj@hotmail.com for yderligere information om MVK og om Ramasjang Familievolley.

For generel information om Ramasjang Familievolley kontakt projektleder for ’Ramasjang Familievolley’, Sebastian Mikelsons, på telefon 26 82 69 69 eller mail smi@volleyball.dk.